Tæknå Jam er et live improviseret elektronik-ensemble, hvor jazz og techno smelter sammen i realtid. Med saxofon, Keys og maskiner skaber trioen hypnotiske og dansable lydlandskaber – groovy, psykedeliske og helt uden plan.
Musikken er 98% improviseret. Ingen backing tracks. Kun nuet.
Publikum er med på rejsen, når Tæknå Jam bygger deres sæt op fra bunden og lader energien i rummet forme musikken.
Stilen kalder de selv Acid Beat Jazz – en hybrid mellem rå klubstemning og legende jazzimpro. – en genreoverskridende rejse for både krop og sind.
Det er dansabelt, organisk og uforudsigeligt – altid skabt i nuet.