April 2024
Bestyrelsesmøde tirsdag den 9. april 2024
Til stede: Steffen, Eskil, Jeppe, Per og Irene.
Dagsorden: 1. Underskrifter
- Økonomi
- Status arbejdsgrupper
- Prioritering (Skal, kan, drop)
- Nye tiltag
- Evt
Ad 1 – Underskrifter
Referat fra sidste gang blev godkendt og underskrevet
Ad 2 – Økonomi
Gennemgang af P&L fra 31. marts 2024. Ingen kommentarer.
Vi samler udgifter til bæredygtighed op på en særklit konto.
Ad 3 – Status arbejdsgrupper
Sponsorgruppen – Sender ugentlig status ud indtil vi er i mål. Vi mangler 150 t.kr. – hvis de 3 aftaler med tilsagn bliver lukket.
Fokus den kommende måned bliver at lukke de sidste aftaler
Vi mangler fortsat svar fra 3 fonde
Sejladser – lukker for booking. Vi mangler svar fra 1 enkelt mulig kunde og en konkret aftale med FTZ. Vi arbejder på at lukke de sidste aftaler i den kommende uge. Det betyder at vi sender ca. 24 både ud + sponsorbådene
Musikgruppen – mangler at udsende få kontrakter.
Når aftaler for de sidste 2 eksterne spillesteder er på plads, lukker vi programmet. Det sker sandsynligvis i løbet af en uges tid.
Produktionen – er i fuld gang med at lukke produktionsaftaler.
Arbejdet med Infovognen skrider frem.
Vi havde nær fået en lade stander etableret midt i Havneteltet. Den bliver nu efter aftale flyttet ud i siden, så begge dele kan være på parkeringspladsen.
Vi forsøger igen i år om vi kan lave en god aftale med Torvehandlerne. Vi kommer til at betale for flytning af Drewsen – det til trods at vi har afkortet teltet.
Affaldsindsamlingsløsning blev præsenteret. Vi er noget spændt på, hvordan vi lykkedes med at sortere – vi giver det et seriøst skud.
Handel Silkeborg har fået mulighed for at afholde banko i Torveteltet onsdag aften. Det er ikke et Riverboat arrangement, men vi står for drikkevaresalget – hvis arrangementet bliver til noget.
Sekretariatet – kan tydelig mærke at vi er i bedre tid i år
Hjemmesiden er opdateret – med nyheds- og programmenupunkt ligesom den er oversat til engelsk og tysk
Vi lægger an til at indrykke annoncer i MJA og JP Århus samt Ekstraposten. Når vi kommer tættere på festivalen, stiller vi også op til interview i Radio Silkeborg
Vagtplanen er åben og der tikker langsomt tilmeldinger ind. Alle pladser er nu involveret i at tildele vagter og det letter presset på sekretariatet. Vi mangler en boss i Jazzhaven – finder vi ikke en, så falder Jazzhaven under Havnen.
Vi mangler pt 2 hold nattevagter – fredag på Torvet og fredag på Skoletorvet – samt et hold teltsittere til Skoletorvet lørdag kl. 08:00 – 13:00
Vi har indsendt ansøgninger mv. på årets pladser og fået mundtlige tilsagn.
Vi forventer at lave aftale med Silkeborg Forsyning om affaldshåndtering i kombination med vores aftale med Marius Pedersen.
Vi har fået en forespørgsel fra Street Food om vi vil være medsponsor på et jazzorkester søndag den 18. august 2024. Det kommer vi til at svare nej tak til. Tidspunktet ligger udenfor vores markedsføringsværdi. Vi henviser dem til Silkeborg Jazzklub, som er den jazzklub i Silkeborg der arrangerer jazz i midtbyen om sommeren. (gentleman agreement jazzklubberne imellem)
Der er ingen respons fra Silkeborg Kommune vedr. Jazzarrangement udenfor Silkeborg midtby. Da tiden nu er så fremskredet, bliver det ikke på denne side af festivalen
Task Force er i fuld gang med de mange specielle opgaver og kaster sig som det næste over at uddele nabofoldere samt rengøring/klargøring af materiel på lageret. I år skal vi have serviceret VVS udstyret inden vi kører det på festival.
Vi stiller op ude foran Vinspecialisten til Late Night fredag den 3. maj.
Jysk Musikteater/Kedelhuset har afvist vores anmodning at sælge jazztapas mellem koncerterne i Kedelhuset, så vi går i tænkeboks om vi kan komme på andre tiltag.
Vi ses til statusmøde den 23. april – som bliver eneste fællesmøde inden festivalen. Vi booker pladsmøder med de store pladser i løbet af maj
Ad 4 - Prioritering
- at skaffe de sidste sponsorindtægter
- At lukke vagtplanen
Ad 5 – Nye tiltag
Ingen
Ad 6 Evt
En snak om foreningens anvendelse af ChatGPT og de rammer der i givet fald skal defineres. Vi anlægger en nysgerrig, forsigtig men kritisk tilgang. GDPR!
Næste bestyrelsesmøde bliver 4. juni 2024 og igen 24. juni 2024.
Vi vurderer behovet for et bestyrelsesmøde ultimo maj
Steffen Juul Hansen Eskil Fjord Pedersen Jeppe Juul Hansen
Per Thorsted Irene Ryssel
Øvrige referater
- Januar 2025
- Generalforsamling 2024
- September 2024
- Maj 2024
- April 2024
- Februar 2024
- December 2023
- Generalforsamling 2023
- Oktober 2023
- September 2023
- Juni 2023 (2)
- Juni 2023
- Maj 2023
- April 2023
- Februar 2023
- Januar 2023
- December 2022
- Generalforsamling 2022
- November 2022
- Oktober 2022
- Oktober 2022 (ekstra)
- Marts 2022
- Januar 2022
- Marts 2021
- December 2020
- November 2020
- Oktober 2020
- August 2020
- April 2020
- Marts 2020
- Februar 2020
- Januar 2020
- September 2019
- Juni 2019
- April 2019
- April 2019
- Januar 2019