Skip to main content

25-29 JUNI 2025

Januar 2020

Referat Bestyrelsesmøde - Riverboat Jazz Festival 

Kedelhuset, torsdag d. 30.01.2020

 

Til stede: Johanne, Mads, Kjeld, Morten, Mette, Steen, Trine og Line

1. Referat fra mødet den 09.12.2019 godkendt

 

2. Organisering af Riverboat 2020. Holdopstillingen til årets festival er ændret lidt, da Torvet skal have nyt bossteam. Der er også ændret på den interne struktur, sådan at flere bosser efter eget ønske sættes på flere opgaver. Et nyt produktionshold tager sig, i samarbejde med sekretariatet, af produktionen. 

 

3. Riverboat 2020: 

Planlægningen er i fuld gang og der foreligger nu et færdigt musikprogram.

Vi har fået tilsagn fra kommunen omkring en bevilling til Jazzland, der sikrer, at vi kan have denne del med i år – også med ’Jazzland after dark’. Bevillingens størrelse kendes ikke endnu. Vi arbejder på at lave et øget samarbejde med Den Kreative Skole om aktiviteterne i Jazzland.

Det besluttes endeligt, at vi ikke gør brug af Bindslevs Plads ved årets festival. 

Vi kommer, i øget omfang, til at være på CC Liveclub i Nygade, som udnævnes til officiel RB-scene. 

 

4. Budget 2020: 

Budget fremlagt. Flere kommentarer hertil: 

- Indtægter og udgifter skal afstemmes bedre. 

- Der skal budgetteres med et overskud på +200.000,00 kr. 

- Der ønskes en forside på budgettet, som giver et nemt og overskueligt overblik.

- Frem mod næste bestyrelsesmøde raffinerer Steen og Trine budgettet yderligere efter ovenstående anbefalinger.

 

5. Workshop med bosserne er velafviklet og der ses fremad med de nye ændringer. 

 

6. Evt.     

Kjeld foreslår at vi opstarter arbejdet med at få etableret en forretningsorden til bestyrelsesarbejdet i RB. Trine undersøger dette nærmere og sender udkast.

- Et ønsket Punkt til et af de næste bestyrelsesmøder er ’sponsorarbejdet/strategien’

- Fastlagte datoer for næste bestyrelsesmøder (udmeldes også i outlook): 

25.2.2020 kl 17

23.3.2020 kl 17