
Riverboat x Noget Bedre
Noget Bedre Jazz på Bindslevs Plads
Et eksperimentelt og anderledes samarbejde mellem festivaler
For første gang i år slår Riverboat Jazz Festival og Noget Bedre Festival sig sammen om en ny og innovativ scene på Bindslevs Plads. Dette unikke samarbejde er skabt med det formål at udfordre de traditionelle Riverboat festivalrammer og tilføre et ekstra, anderledes liv til festivaloplevelsen. Samtidig inkorporeres Noget Bedre Festivals værdier om nærvær, samvær, tilstedevær og ikke mindst eksperimenteren – og åbner dørene for at udvide, redefinere og lege med jazzgenren.
Riverboat Jazz Festival, som har stået som et kulturelt fyrtårn i Silkeborg i næsten 60 år, har sammen med den noget nyere alternative Noget Bedre Festival fundet et fælles grundlag for at skabe en ny, spændende festivaloplevelse. I de seneste år har festivalerne haft et hyggeligt uforpligtende samarbejde, og derigennem et godt kendskab til hinanden. Helt naturligt har det udviklet sig til et interessefællesskab og et venskab omkring det at skabe festival centreret omkring musik med nærvær, samvær og tilstedeværelse i centrum.
Med et glimt i øjet og et ønske om at bryde med traditionerne, spurgte Noget Bedre Festival: "Hvad nu hvis vi skaber en scene, hvor vi kan udfordre alt det, I normalt gør?" Riverboat, der hurtigt, og måske også uventet, så potentialet, svarede begejstret, at de også synes, et det kunne være spændende at skabe et rum, hvor der kan eksperimenteres, både fysisk og musikalsk, og gives et nyt perspektiv på jazz.
Med støtte fra Silkeborg Kommune og et fælles ønske om at bringe flere aktiviteter til Bindslevs Plads, bliver visionen til virkelighed til dette års Riverboat Jazz Festival.
Noget Bedre Jazz på Bindslevs Plads bliver et farverigt og levende indslag, hvor den velkendte stemning fra Noget Bedre Festival vil være tydelig: bakker, streger på Bindslevs Plads, farverige lamper, parasoller, bænke og borde vil skabe en unik atmosfære. Hele scenen bliver desuden nøje overset af Silkeborgs grundlægger, Michael Drewsen, som troner på pladsen under hele Riverboat Jazz Festival.
Musikken på denne scene sigter mod at give gæsterne en anderledes jazzoplevelse. I Noget Bedre-stil vil der være åbent for, at alle jazz-musikere kan ansøge om at spille på scenen i én time i løbet af eftermiddagene, og vi opfordrer derfor alle musikere, der har noget jazz at dele, til at sende deres ansøgning mellem 1. april og 21. april 2025. Ansøgninger kan sendes via formular på festivalernes Facebook-sider eller på www.riverboat.dk.
Om aftenen vil der være et program med professionelle musikere – mange med deres musikalske opvækst i Silkeborg. Publikum kan forvente nye jazztoner fra blandt andet Clapper, Yello