Referat Bestyrelsesmøde - Riverboat Jazz Festival
Kedelhuset, tirsdag d. 25.02.2020
Tilstede: Johanne, Mads, Morten, Mette, Kjeld, Line & Trine
1.Referat af bestyrelsesmødet den 30.01.2020 godkendt.
2. Orientering.
- Silkeborg Kommune bevilger 250.000,00, som skal gøre det muligt, at have Bindslevs Plads med til sommerens festival. Vi har i øvrigt brug for dispensation mod gældende regler vedr. eks. afspærring, trafik, brandafstande mm., for at vi kan gennemføre vores aktiviteter. Vi afventer fortsat dispensationen.
- Kedelhusets bosser og to nye bosser udgør årets bosshold på Torvet. Frokostjazzen varetager Riverboats aktiviteter i Kedelhuset.
- Silkeborg Kommune yder tilskud til Jazzland med 115.000,00 kr. Vi har etableret et samarbejde med Den Kreative Skole omkring aktiviteterne i haven. Vi håber, at kunne hente yderligere midler hjem, ligesom tidligere.
3. Budgetopfølgning
Gennemgang af budget og opfølgning – uden yderligere kommentarer.
4. Sponsorarbejdet / Strategi.
God konstruktiv snak om hvordan vi kan udfolde dette arbejde yderligere. En bud var bl.a. at engagere vores sponsorer i at finde nye sponsorer. Mads fra Silkeborg Golfclub har rigtig gode erfaringer i at opbygge nye sponsor-konstellationer og vi beslutter at tage kontakt for måske at kunne finde en ny inspiration i dette arbejde.
5. Evt.
I samarbejde med Hjejlen og Prinsens musikkorps har vi drøftet muligheden for at lave en fælles event til Sankt Hans 2020, der falder tirsdag i Riverboat-ugen. Det besluttes, at vi ikke går ind i dette projekt, medmindre det er fuldt finansieret inden afvikling.