Jazzsejladser 2021

At sejle med Hjejlebådene på Gudenåen med levende jazz ombord er så autentisk og smukt, som det kan blive.

Det var nemlig sådan det hele startede, da Riverboat blev afholdt for første gang i 1966 og der er ikke meget der slår en tur på vandet i noget af Danmarks allerflotteste natur med med levende jazz som lydbillede. En skøn oplevelse for hele familien. 

Til Riverboat Jazzdage i 2021 er der mulighed for at komme ud at sejle med Hejren fredag kl. 18. Vi tilbyder her en sejlads med mad ombord.

KOM DIREKTE TIL BILLETSALGET HER!

 
Båd
Pris pr. person Fredag d. 25. juni 2021  
       

Hejren m. live jazz & tapas

 

600 kr. 

 

18:00*

 

 

 

 

*Pakketur inkl. tapasplatte, 1 drikkevare og velkomstdrink.

     

Læs mere om turen her: 

Fredag d. 25. juni 2021:

Hejren - Henning Munk & Plumperne

18:00 – 20:00

Jazz & Tapas - Aftensejlads med Hejren

Nyd de lækre antipasti mens I med swingende jazz i ørerne stævner ud i midsommeraftenen og får en unik Riverboatoplevelse midt i Silkeborgs smukkeste natur.

Henning Munk & Plumperne har leveret swingende glad og medrivende jazzmusik til fester, arrangementer og festivaler ude som hjemme i rigtigt mange år. Vi har udgivet 4 CD’er; senest i foråret 2015 og vi er repræsenteret på YouTube, Itunes og TDCplay.

Om bandet:

Orkesterleder Henning Munk Plum bliver i Dresden kaldt for den danske Sidney Bechet. Kun få behersker sopransaxofonen som han. Henning inspirerer med sin drivende sopransax og lejlighedsvis mesterlig håndterede klarinet enhver forsamling og leder uden GPS sit publikum igennem jazzens vidstrakte gadenet.

Han gør det med hjælp fra den banjospillende professor fra Lund i Sverige, Björn Ekman, som tilmed synger så fuglene dratter ned fra træernes grene af misundelse. Naturverket I Sverige har af denne grund udstedt spilleforbud
 I nærheden af høje træer.

Og på trombone har vi så Verdensmusikeren Morten Hertz fra Sorø - en kendt figur fra det danske jazzmiljø  - som bandets yngste mand leverer trombone til tiden.

Bas spilles af Mister Kontrabas, Bjarne Christensen og trommerne betjenes virtuøst af Bjørn Otto Hansen.

Pris: 600 kr. pr. person

Reserverede pladser. 

Inkl. i prisen: Musik, 2 timers sejlads, velkomstdrink, antipasti platte, 1 vand/øl/vin og kaffe.


 
Gældende Covid-19 restriktioner for sejladser:

Gæsterne skal fremvise et gyldigt 'Corona-pas' inden sejladsen.

Ved et Corona-pas forstås, enten:
1. Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel, regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget.
2. Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage gammel og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
3. Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19.
Dokumentation for Corona-pas kan foreligge både i papirformat og elektronisk.
Navnet på indehaveren af Corona-passet skal svare til navnet på medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.

Kravet om Corona-pas gælder ikke for:
1. Børn under 15 år.
2. Personer der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test.
3. Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19 test. Der gælder, efter de gældende regler, ikke et dokumentationskrav for undtagelsen

Båden stævner IKKE ud, hvis én eller flere ikke kan fremvise et Corona-pas - medmindre vedkommende uden Corona-plads bliver på kajen. 

Gæsterne skal spritte af inden de går ombord.  Der er sprit til rådighed under turen.
Ansvaret for at retningslinjerne overholdes ombord på båden, overdrages til værten efter ombordstigning.