Infovognen & Riverside

 

Infovognen

– vi holder til overfor Havneteltet og er dem der svarer på store og små spørgsmål fra både gæster, musikere og frivillige og sælger lidt merchandise.

Service og kundepleje er nøgleordene for Infovognen. Det er her vi møder både gæster, musikere og frivillige, når de skal have hjælp eller vejledning.

Opgaverne

Vi viser vej, guider til spisesteder og overnatningsmuligheder og svarer så godt vi kan på alle tænkelige spørgsmål

Vi sælger desuden en række merchandise fra vognen, herunder støttebadge og årets program.

Vores job er meget lidt fysisk. Når vi ikke står ved lugen og taler med kunderne, så sidder vi bagved og venter tålmodigt på den næste kunde.

Infovognen har også et lille gadesælger-team, der sælger badges rundt i byen. 

Riverside

Riverboats hjælpertelt, som ligger i museet forhave. Her hygger musikere og frivillige sig sammen under festivalen.

Opgaverne

Når du er på vagt her, passer du en lille buffet, står i bar og laver kaffe.

I Riverside er der en håndfuld faste opgaver:

  • Skabe hygge om alle der kommer til teltet
  • Sørge for at der er kaffe på kanden
  • Passe den lille bar i teltet
  • Holde telt og udenomsarealer pæne og rene

Der er høflig selvbetjening – og det er tilladt at minde gæsterne om det.

På morgenvagten er der følgende opgaver:

• Hente brød, lave kaffe og sætte morgenbuffet frem

På frokostvagten er der følgende opgaver:

  • Snitte grøntsager – det meste indkøbes færdigsnittet
  • Sætte frokostbuffet frem
  • Rydde væk efter frokost
  • Evt bykørsel – hente varer

På aftenvagten er der følgende opgaver:

  • Starte grillen – og passe den mens der er gæster
  • Snitte grøntsager – det meste indkøbes færdigsnittet
  • Fylde salatbaren
  • Rydde væk efter spisning

I Riverside vil der i stort omfang være mulighed for i perioder at sidde ned på vagten. Men – du kan også forvente, at der samlet vil blive gået mange skidt på en vagt. Du vil i begrænset omfang skulle løfte/bære. Det handler om at hente mad og drikkevarer i de to køletrailere der er placeret ved teltet. Begge trailere er etableret med en trappeløsning.

Der er ingen musik i teltet, så lydmæssigt er det en rolig vagt. Spontan underholdning kan forekomme.