JUNE 22-26 2022

Riverboatplakaten og Riverboatvinen 2022

Riverboatplakaten 2022 er fundet! Vinderes af den traditionsrige plakatkonkurrence blev 38-årige Anders Frang fra Silkeborg, som er en kending i plakatsammenhæng, da det også var ham der kreerede Riverboatplakaten i 2019. 

Men ikke nok med, at Anders er manden bag vinderplakaten - han kan også bryste sig af at tage 2. Pladsen i årets konkurrence, hvor der var godt 60 indsendte forslag fra hele Danmark, samt et par stykker fra udlandet. 

Den røde plakat med den blå saxofonist vandt, mens 2. Pladsen var en plakat med Hjejlen og Fugl Føniks, som stiger op som røg fra damperens skorsten. To meget forskellige plakater. 

Vinderplakaten symboliserer det nærvær, som jeg forbinder med Riverboat, siger Anders Frang. 

Anders er opvokset i Silkeborg og så står han tilmed på scenen, når festivalen løber af stablen, hvor han spiller med orkestret Prima Junior - som saxofonist. 

Plakaten blev afsløret ved et lukket arrangement d. 17. november på Rampelys i Silkeborg, hvor også årets Riverboatvin blev valgt. Det blev en syditaliensk Missiti, leveret af Winesschmecker i Silkeborg. 

Riverboat Sekretariat

Kedelhuset
Papirfabrikken 72
DK-8600 Silkeborg
Denmark

+45 8680 1617
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.