Vinderplakaten 2012 er skabt af Rune Christensen fra Århus.
Ved et arrangement på Rampelys d. 25. januar blev plakaten afsløret og Rune fik overrakt præmien på 10.000 kr.
Uden at vide det valgte komiteen en plakat med en meget personlig historie.
“Den personlige historie kommer tydeligt til udtryk på Rune Christensens sorte plakat, hvor Hjejlen bryder gennem mørket og trækker et bølgende kølvand af musik og farver.
Historien er trist, men egentlig også smuk, for plakaten blev undfanget ved min fars dødsleje, fortæller Rune.” Rune er søn af jazzmusikeren Peter “Laffe” Christensen, som døde i november sidste år efter en hjerneblødning. (udpluk fra Midtjyllands Avis den 26. januar 2012) se hele artiklen fra Midtjyllands Avis her
Der blev signeret plakater til alle de inviterede.
Stort tillykke skal lyde fra Riverboat Jazz Festival!
Også årets Riverboat Vin 2012 blev kåret efter tæt konkurrence mellem de 3 rødvine fra Vinspecialisten, Kvickly og Excellent Wine.
Vindervinen blev fundet hos Excellent Wine og er en sydfransk rødvin , Prestige de Calvisson, Merlot.
Riverboat Plakaten samt årets Riverboatvin 2012
|
![]() |
|
Årets vinder Rune Christensen, Århus |
![]() All-Time Jazz Band underholdt alle med hyggelige toner! |
||
Udvælgelseskomiteen på arbejde! |
Gå plakatmuseum og se tidligere års Riverboat plakater fra 1988 og frem.
Næste års konkurrence 2013:
Riverboat Jazz Festival indbyder til konkurrence vedrørende plakat til næste års festival 2013.
Forslag skal sendes i A3, men skal kunne produceres i A2 (42cm x 59,4cm).
Forslag skal afleveres senest den 3. januar 2013 inden kl. 16.00 til:
Midtjyllands Avis / mrk: Riverboat
Papirfabrikken 18, 8600 Silkeborg
Vinderpræmien er 10.000 kr.
Alle forslag vurderes af en dommerkomité.
Seddel med navn, adresse og tlf. skal påklæbes bagsiden af plakaten i lukket kuvert.
Vindernavn offentliggøres i Midtjyllands Avis. Herefter udstilles alle plakater. Vinderplakaten vil blive brugt som årets festivalplakat samt til andre relevante muligheder.
Konkurrencen arrangeres i samarbejde med Midtjyllands Avis. Rettigheder til vinderplakaten tilhører Riverboat Jazz Festival.













