Infomøde for frivillige!

VIL DU VÆRE FRIVILLIG VED RIVERBOAT 2017?

Onsdag d. 26. april 2017 kl. 19-20:30 afholder vi infomøde for frivillige i Kedelhuset, Papirfabrikken 72.

Skal du være frivillig ved årets Riverboat eller overvejer du at blive det? Så kom og hør lidt mere om, hvad det vil sige, at være Riverboatfrivillig. Vi orienterer lidt om årets festival, om nye tiltag, om hjælperfordele og der er mulighed for at tale med andre hjælpere og få svar på eventuelle spørgsmål.

Tag en ven, kusinen, naboen, kollegaerne eller måske svigermor med!

Det er smaddersjovt at være med til at løfte Silkeborgs største årligt tilbagevendende begivenhed. Vi ses!